BØPS' fulde navn er:
DANSK SELSKAB FOR BØRNEPSYKIATRI OG KLINISK BØRNEPSYKOLOGI MED TILKNYTTEDE FAGGRUPPER.
BØPS er et tværfagligt selskab, hvis formål er formidling af faglig viden, fremme af samarbejde mellem faggrupper og samarbejde med internationale foreninger. BØPS blev stiftet 1950.
Selskabet afholder seminarer, foredrag og kurser rundt omkring i landet med indbudte gæsteforelæsere fra den danske og internationale scene.

Emnerne har i de senere år bl.a. været: Familieterapi, angst/OCD hos børn, anorexi, cutting, børn af psykisk syge forældre, legeterapi, behandling på tværs af kulturer, omsorgssvigt, m.m.

Som gæsteforelæsere har BØPS for eksempel haft: Allan Schore(2005), John Burnham og Jim Wilson, Sylvia London, Ben Furman(2006), Haldor Øvreeide, Jenny Holmes, Margit Holmgaard, Edith Mongomery og Tina Mouritsen samt Bo Møhl(2007), Paul Stallard, Ian Goodyer, Tony Jaffa, Ingelise Nordenhof (2008), Simon Wilkinson, Barbara Hoff, Glenda Fredman, Eia Asen og Sami Timini, Grethe Bruun (2009).
 
BØPS modtager meget gerne forslag til seminarer, kurser, fyraftensmøder eller andre arrangementer. Forslag til fremtidige arrangementer bedes sendt til boeps@boeps.dk .
 
Internationalt
BØPS samarbejder med foreninger og enkeltpersoner inden for samme interesseområde i udlandet. Ofte gæster internationale forskere selskabets arrangementer som forelæsere og undervisere.

BØPS er udsprunget af og tilknyttet den internationale forening IACAPAP: The International Association for Child and Adolescent Psychiatry and Allied Professions. IACAPAP søger at fremme forskning og praksis på internationalt plan.

Tidligere afholdtes internationale kongresser hvert 4. år, siden 2006 hvert andet år. De seneste var i Berlin(2004)  med temaet: " Facilitating Pathways: Care, Treatment and Prevention in Child and Adolescent Mental Health  " , i Melbourne(2006) med temaet: " Nuturing Diversity" og Istanbul( 2008) med temaet: " Carrying Hope Between East ad West for 3C´s: Children, Cultures, Commitments". Næste kongres afholdes i Beijing (3.-6. juni 2010) med temaet: "Child Mental Health - awareness, sharing, and improvement".