Skam og skyld i teori og praksis

Skam er det første socialiserende udviklingstrin, barnet oplever. Skamfølelsen er central for evnen til at have omsorg for andre børn og lege med dem – og dette er igen grundlaget for al social adfærd. Skam-processen står ikke alene. Den hviler på de erfaringer barnet allerede har med forældrenes evne til at drage omsorg og regulere det. Evnen til at føle skam og regulere skam hviler derfor på  barnets erfaring med både basal tillid og tilknytning. Når barnet senere går fra at kunne mærke skam til at kunne føle skyld, er det utrolig vigtigt at have øje for barnets udvikling og kunne møde det: har barnet basal tillid til voksne omsorgsgivere? kan barnet genafstemme sig følelsesmæssigtefter en fejlafstemning med de voksne?

Og kan vi, som de basale omsorgsgivere, også genafstemme os følelsesmæssigt?

Vi skal både få børn til at mærke relevant skam og skyl…